Vi har rygende travlt i Gundsø entreprenørforretning og søger derfor en dygtig afdelingschef til vores asfaltafdeling.

Afdelingschef til alsidig entreprenørvirksomhed

Har du ledelseserfaring, og et stærkt netværk i branchen?

Og kunne du tænke dig et lederjob, hvor du er med til at præge udviklingen i en spændende virksomhed i vækst?

Voksende virksomhed med mange kompetencer i huset

Gundsø Entreprenørforretning A/S er en voksende familieejet virksomhed med omkring 2500 gennemførte projekter årligt. Vores kunder er primært offentlige instanser, og vi udfører projekter inden for kloak, jord og beton, asfaltering, slamsugning, TV-inspektion, vognmandskørsel og murerarbejde. Vi er omkring 75 kollegaer med mange forskellige kompetencer, og lige nu er vi på udkig efter endnu en dygtige kollega.

Afdelingsledelse og tilbudsberegning

Som vores nye afdelingschef for asfaltafdelingen har du både ansvaret for at sætte retningen for afdelingen, og at bidrage til at vi får nye spændende opgaver i hus. Du skal derfor kende din vej rundt i udbudsmaterialet, og kunne hjælpe med at regne tilbud.

Her får du lov til at sætte dit fingeraftryk – og få mudder på støvlerne

Med direkte reference til direktør Jesper Vesterlyng bliver du en del af et solidt og dynamisk team på 10 kolleger, der arbejder tæt sammen på vores kontor i Roskilde og ude på byggepladserne.

Vi tror på, at vi altid kan udvikle os og gøre tingene bedre, så vi håber, at du vil være med til at sætte dit præg på vores processer og projektstyring.

Du får en alsidig og central rolle med rig mulighed for at bruge dine personlige og faglige evner, og arbejde både i den friske luft med sikkerhedshjelm på og bag skrivebordet. Vi tilbyder sundhedsforsikring efter et års ansættelse, samt en god pensionsordning.

Solid ledelseserfaring og talent for kundekontakt

For at kunne varetage jobbet har du:

  • Solid erfaring med ledelse i en lignende afdeling
  • Erfaring med salg og tilbudsberegning
  • Et stærkt netværk, som du forstår at bruge
  • Erfaring med, og evner for, kundekontakt
  • Gode kommunikationsevner på dansk i skrift og tale

Som person er du målrettet og positiv. Du forstår at sætte en retning og sørge for at alle er med. Du er robust og har personlig gennemslagskraft til at lede og motivere medarbejdere. Samtidig er du en rolig person med begge ben på jorden, der bidrager positivt til vores gode arbejdsmiljø.

Har du spørgsmål til stilingen er du velkommen til at kontakte Jesper Vesterlyng på telefon 3037 3321.

Ansøgning og CV sendes til info@gef.as

Gundsø Entreprenør Forretning A/S gør alle ansøgere opmærksom på, at ansøgninger vil blive gemt op til 6 mdr., hvorefter disse slettes automatisk fra vores mailsystem.